Næsten alle thailandske mænd gennemgår en periode som munke, almindeligvis tre måneder i ungdomsårene. Dette betragtes ikke kun som en karakterdannende periode, men er en kilde til ære og religiøse fortjenester for familien. At skabe sig fortjenester er et centralt element i buddhismen.

Munkene (og de kvindelige munke: nonnerne) har underkastet sig et særligt regelsæt. Som munk forpligter man sig strengt over for buddhismens idealer om at give afkald på alt, der kan binde en til verden: familie, ejendom m.m. Ved at skabe de bedste vilkår for et moralsk liv og for meditation sigter man direkte mod oplysningen og befrielsen.

Den fuldt indviede munk aflægger 250 løfter og skal følge 227 udspecificerede regler, oftest formuleret som undladelsesregler, som munken ved ordinationen aflægger løfte om at overholde. Overholdelsen af reglerne er samtidig asketiske øvelser.

De 10 overordnede undladelsesregler, der også gælder for novicen, det vil sige den, der går i lære som munk er, at man skal undgå: 1. drab, 2. tyveri, 3. seksualitet, 4. løgn, 5. alkohol, 6. sene måltider, 7. dans, musik og skuespil, 8. smykker, parfumer, vellugte, 9. luksuriøse senge og 10. anvendelse af guld og sølv (penge).

Munkene er ofte, især på landet, de bedst uddannede i lokalbefolkningen, og de fungerer derfor som lærere, læger, advokater og socialarbejdere. I de senere år er mange munke begyndt at optræde i politisk sammenhæng, som ledere for lokale og nationale protestbevægelser, især i sager om bevarelse af traditioner. Der findes buddhistnonner, kaldt "mae chii", men der er kun få af dem, og de nyder ikke samme anseelse som deres mandlige modstykker.